Autoriseret til el

Cipex har fået titlen ’Autoriseret el-installatør’. Det er noget, der giver store fordele for både Cipex og kunderne.

Stor fordel at være autoriseret el-installatør
Det er en fordel selv at kunne lave el, fortæller Michael Rasmussen:

”Det er en stor fordel for både os og vores kunder. Nu kan vi lovligt tilslutte vores løsninger til eksisterende løsninger hos kunden. Så vores kunder slipper for at skulle have fat i en autoriseret el-installatør efterfølgende. Og så er det selvfølgelig meget tilfredsstillende for os selv, at vi kan følge projektet helt til dørs, uden at en tredjepart skal ind over.”

”Vores mission er at tilbyde branchens bredeste udvalg af audiovisuelle løsninger til vores kunder, samt at give dem den ekspertrådgivning de har brug for, så det er fedt, at vi nu kan tilbyde denne ekstra service.”

Har arbejdet mod det fra starten
Michael fortæller videre, at det har været planen helt fra starten:

”Helt fra starten har vi arbejdet målrettet mod at blive autoriseret el-installatør, fordi vi så behovet. Vi har sørget for at have det rette set-up, og vi har to elektrikere ansat som led i den proces. Men det har kostet lidt og har ikke været let. Vi har haft en mand, der har arbejdet med det i 2 måneder. Men nu er det i hus, og vi er glade!”

2017-09-26T07:34:57+00:00