Langdistancemøder

Hvor

Møde- eller konferencelokaler i virksomheder med flere lokationer


Opgaven

Vi har flere opgaver med at opgradere eller udstyre eksisterende eller nye konference- eller mødelokaler med ny brugervenligt teknisk udstyr til at facilitere gnidningsfri møder på tværs af geografiske afstande.

Et fælles ønske har været, at betjening af udstyret er brugervenligt, at løsningen er æstetisk pæn i lokalet samt at lyd og billede fungerer problemfrit i både små og større lokaler.


Løsningen

Vi har implementeret håndværksmæssigt pæne og sikre løsninger, hvor brugerne ikke risikerer at vælte noget eller falde over kabler. Alt udstyr er let og brugervenligt at betjene for skiftende brugere af mødelokalerne. Ingen er nødt til at have fat i it for at betjene det udstyr, vi installerer.

Vi installerer løsninger enten med skærme og mikrofoner i bordet foran brugerne, eller med en storskærm placeret for enden af bordet og en mikrofon i loftet.

For at sikre at videokonferencesystemet har ordentlig lyd, installerer vi mikrofoner, der 360o rundt kan identificere, hvor lyden kommer fra og lave støjreduktion på andre lyde, så man tydeligt kan høre personen, der taler. Ingen behøver ikke hæve stemmen, da lyden er ens, selv om man sidder langt væk fra mikrofonen.

Kameraet kan zoome ind på mennesker længst væk fra skærmen og helt ind på et dokument, der holdes op på flere meters afstand, så det tydeligt kan læses.

Vi sikrer, at alle mødelokaler har samme udstyr installeret. Det gør det let for brugerne at betjene udstyret og let for virksomheden at troubleshoote og købe eventuelle reservedele, da udstyret er ens i alle lokaler.

2017-08-25T12:06:59+00:00