Activity Wall

BioInnovation Institute (BII) er en dansk non-profit fond, der er skabt til at fremme innovation og iværksætteri inden for Life Science (videnskaben om alt levende omkring os og om livet selv). BII hjælper med at accelerere overgangen fra videnskabelige opdagelser og forskning til kommercielle løsninger, særligt inden for sundhed, bioindustri og bæredygtighed. BII’s hovedaktiviteter er:

  1. Støtte til startups: Tilbyder finansiering, mentorskab og infrastruktur (laboratorier og kontorplads) til nyopstartede virksomheder.
  2. Finansiering: Giver tilskud og venturekapital, især inden for bioteknologi, medtech og bioindustri.
  3. Iværksætterstøtte: Rådgivning om forretningsudvikling, markedsstrategi og intellektuelle ejendomsrettigheder.
  4. Samarbejde: Skaber et netværk mellem forskere, iværksættere og industrien.
  5. Fokusområder: Terapeutik, HealthTech og bioindustrielle løsninger.

Læs mere om BioInnovation Institute her: bii.dk


Activity Wall

I 2023 udvidede BII deres faciliteter i København. I den forbindelse skulle der designes en partner-væg som skulle placeres i deres centrale foyerområde. To horisontale skærme skal præsentere de talrige start-ups og programmer, der alle arbejder under BII’s tag, på en spændende og interaktiv måde og under navnet Activity Wall. Præsentationen starter op når en bruger scanner QR-koden på skærmene og derved overtager kontrollen af skærmene. Indtil da vil skærmene fremstå som rolige og ikke-påtrængende i foyeren. I denne inaktive tilstand vil Activity Wall kun en gang imellem præsentere en virksomhed eller et program, for så at vende tilbage til den ambiente tilstand. Ved scanning af QR-kode aktiverer man grænsefladen på brugerens telefon og så har denne mulighed for at sortere, filtrere og få en præsentation af forskellige startupvirksomheder, grupper, programmer og sponsorer. Man kan selv bestemme hvad man vil se og vide mere om.

Se mere om opgaven her: kollision.dk/en/bii


Samarbejde med Kollision

Igennem flere år har vi I CIPEX haft stor glæde af at samarbejde med Kollision på nogle af de spændende opgaver de får og som de ønsker vores hjælp til. I dette tilfælde en opgave på BioInnovation Institute, som Tegnestuen Kontekst var projektpartner og hoved-arkitekter på. Kontekst designede det fysiske møbel, hvori skærmene skulle monteres.  Dette møbel sørgede entreprenøren Hoffmann for produktionen af. Kollision udviklede, programmerede og implementerede Activity Wall applikationen, som henter data fra en central BII-database. Derudover stod Kollision også bag den mobile web-app, som gør det muligt for brugerne at filtrere og præsentere oplysninger om de ønskede startupvirksomheder, grupper, programmer og sponsorer.

CIPEX stod for levering, montering og installation af 2 stk. LG 85” LED skærme, samt alt nødvendig kabling dertil.


Fotos: Kollision