Panelmikrofon anlæg

Vallensbæk Kommune skulle have opgraderet kommunalbestyrelsessalens panelmikrofon anlæg med mere tidssvarende teknik.


Udfordringer og kort tidsfrist

Vallensbæk Kommune havde et stort ønske om at opgradere kommunalbestyrelsessalen med ny tidssvarende teknik. Dette drejede sig primært om et panelmikrofon anlæg til paneldeltagerne i kommunalbestyrelsen. Fordi kommunen ønskede at bibeholde det eksisterende møblement og da det gamle anlæg samtidig efterlod huller i bordene, gjorde det vores opgave ekstra udfordrende og spændende.

Vi fik opgaven i juni 2015 og havde kun en uge til at færdiggøre den. Så vi skulle hurtigt udtænke en æstetisk og smart løsning til dette panelmikrofon anlæg. Denne løsning skulle sættes produktion og installeres inden for en ret kort tidsfrist. Heldigvis er sådanne opgaver, ikke noget vi har problemer med. Vi er altid fleksible og effektive i vores tilgang til udfordrende opgaver som denne.  

Vores dygtige team arbejdede intensivt for at sikre, at det nye panelmikrofon anlæg blev integreret sømløst med det eksisterende møblement. Samtidig sørgede vi for at løsningen opfyldte kommunens krav til moderne funktionalitet. Vi designede specialtilpassede træplader som dækplader ovenpå det eksisterende bord. På disse plader var der plads til de nye panelmikrofoner, vi fik installeret. Pladerne dækkede de gamle huller og tilføjede endda en elegant finish til bordene. Den nye teknologi blev implementeret med fokus på brugervenlighed og holdbarhed. Vi sikrede os, at alle systemer blev gennemtestet grundigt for at garantere optimal ydeevne under møderne. Alt i alt en elegant, smart og brugervenlig løsning. Selv borgmesteren sagde, at ’Det er sgu smart’, og så kan vi jo ikke bede om mere.


Alle bliver hørt og ordstyrer har fuld kontrol

Tidligere skulle paneldeltagerne trykke på en knap ved deres mikrofon for at få mulighed for at tale. Det betød, at ordstyreren ikke havde det fulde overblik over rækkefølgen af talere. Ikke en særlig tidssvarende løsning. Med løsningen fra Sennheiser ADN (Audio Distribution Network) har ordstyreren nu fuldstændig kontrol over, hvem der taler hvornår. Paneldeltagerne trykker for ’Request to speak’, og via en oversigt på skærmen kan ordstyreren se, hvis tur det er til at tale.